Velkommen
Sillerup Mølle
Billederne er taget den 15. juni 2003 på Sillerup Mølle - “Klik”
på billederne for at se dem i stor størrelse.
Sillerup Mølle er en vindmølle der ligger på en bakketop
udenfor landsbyen Sillerup, ca 8 km norøst for Haderslev, i år
2009 havde den eksisteret i 150 år. Møllen er en af de største
og bedst bevarede vindmøller i Danmark, og er stadig i drift.
Den er udstyret med helt igennem orginalt værktøj og
driftsmateriel.
Møllen har i sin lange levetid stort set ikke været genstand for
ændringer, borset fra at der i 1927 blev installeret en Deutz
diesel motor årg. 1914, som stadig er i drift. Møllen har
været erhvervsaktiv som konsum- og erhvervsmølle fra
1859, hvor den blev bygget, til 1983, hvor sidste møller,
Thomas Freese, døde. I perioden 1983 og frem til 1993 er
møllen blevet restaureret og arbejder i dag som en "levende"
og arbejdende mølle
Møllens gæster får her den enestående oplevelse, det er at se
det gamle møllehåndværk i funktion. At se møllen - drevet af
vinden eller den gamle motor- formale korn til mel og
herefter blive til brød i møllens ovnhus, for derefter selv at
smage på brødprodukterne, er en meget fin og helstøbt
oplevelse.
Møllen med tilhørende staldbygninger, stuehus, have
gårdsplads og et lille bagehus med en gammel stenovn, ejes i
dag af Den selvejende institution Sillerup Mølle, som også
står for driften med hjælp fra Støtteforeningen.
Møllen er åben stort set i alle weekender i hele
sommerhalvåret. Alle indtægter og overskud går ubeskåret til
bevarelsen af Sillerup Mølle, og al arbejdskraft er ulønnet.
Møllen drives uden offentlig støtte.