© copyright falle.cc 2022
Falles fotogalleri Falle.cc

Nogle dagligdags billeder

fra en fotoamatør.

Billeder fra hverdagen, fra højtideligheder, fra naturen, fra fortiden og historien o.s.v.. Jeg har læst, at hvis man kan vælge mellem tekst eller billeder i en meddelelse, ja så vælger 80% billederne, så værsko at tage for dig af retterne. Udstyr: Udgangspunktet var en Canon EOS 7D, men det blev efterhånden lidt for tungt at bære rundt på, så det nye er et Canon EOS 650D med 18-200 linse
Sillerup Mølle ved Haderslev
VELKOMMEN
Kommentarer på dansk, modtages gerne på mail:jorn@falle.cc
Opdateret 01. JUN 2023
Kongens Nytorv, København 2023

Velkommen

Sillerup Mølle

Billederne er taget den 15. juni 2003 på Sillerup Mølle - “Klik” på billederne for at se dem i stor størrelse. Sillerup Mølle er en vindmølle der ligger på en bakketop udenfor landsbyen Sillerup, ca 8 km norøst for Haderslev, i år 2009 havde den eksisteret i 150 år. Møllen er en af de største og bedst bevarede vindmøller i Danmark, og er stadig i drift. Den er udstyret med helt igennem orginalt værktøj og driftsmateriel. Møllen har i sin lange levetid stort set ikke været genstand for ændringer, borset fra at der i 1927 blev installeret en Deutz diesel motor årg. 1914, som stadig er i drift. Møllen har været erhvervsaktiv som konsum- og erhvervsmølle fra 1859, hvor den blev bygget, til 1983, hvor sidste møller, Thomas Freese, døde. I perioden 1983 og frem til 1993 er møllen blevet restaureret og arbejder i dag som en "levende" og arbejdende mølle Møllens gæster får her den enestående oplevelse, det er at se det gamle møllehåndværk i funktion. At se møllen - drevet af vinden eller den gamle motor- formale korn til mel og herefter blive til brød i møllens ovnhus, for derefter selv at smage på brødprodukterne, er en meget fin og helstøbt oplevelse. Møllen med tilhørende staldbygninger, stuehus, have gårdsplads og et lille bagehus med en gammel stenovn, ejes i dag af Den selvejende institution Sillerup Mølle, som også står for driften med hjælp fra Støtteforeningen. Møllen er åben stort set i alle weekender i hele sommerhalvåret. Alle indtægter og overskud går ubeskåret til bevarelsen af Sillerup Mølle, og al arbejdskraft er ulønnet. Møllen drives uden offentlig støtte.
Falles fotogalleri Falle.cc
© Cyporeigt falle.cc